GDPR og patientsikkerhed

I forbindelse med dine behandlinger her på klinikken er det nødvendigt, at vi noterer og behandler oplysninger om dig.​

​1. Hvilke oplysninger behandler vi?

​I forbindelse med din behandling på klinikken noterer vi oplysninger om dine helbredsmæssige forhold til brug for den journalførelse, som vi efter sundhedslovgivningen har pligt til at foretage. De nærmere regler findes i autorisationslovens kapitel 6 og journalbekendtgørelsen (bkg. nr. 1090 af 28. juli 2016 om 1090 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler).

Udover de helbredsoplysninger vi selv noterer om dig, kan vi modtage helbredsoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. din læge, efter reglerne i sundhedslovens kapitel 9.

Oplysningerne anvendes til brug for en god og sikker behandling af dig og de administrative funktioner, der er forbundet hermed.

Vi har pligt til at opbevare dine oplysninger sikkert og fortroligt.

Vi kan også registrere andre oplysninger om dig til brug for afregningsformål. Disse oplysninger noteres med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og f [indtil 25. maj 2018: persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 7].

Vi kan også anvende dine kontaktoplysninger til brug for udsendelse af nyhedsbreve eller andre markedsføringsmæssige tiltag. I så fald indhenter vi først dit samtykke. Denne anvendelse sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a [indtil 25. maj 2018: persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1]

 

2. Videregivelse af oplysninger

​Efter sundhedsloven har vi tavshedspligt om dine helbredsmæssige og andre følsomme forhold, men hvis det er nødvendigt, kan vi udveksle dine helbredsoplysninger internt blandt vort personale. Videregivelse af helbredsoplysninger uden for klinikken må som udgangspunkt kun ske med dit samtykke. I særlige tilfælde kan der efter reglerne i sundhedsloven ske videregivelse uden samtykke.

Det vil typisk være til andre sundhedspersoner, f.eks. din egen læge. De nærmere regler herom findes i sundhedslovens kapitel 9. De oplysninger, vi har registreret til brug for afregningsformål, udveksles med betalingsformidlere i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre betalingerne.​

Hvis du får tilskud fra Sygeforsikringen Danmark, eller hvis din behandling dækkes helt af andre end dig selv, eller af et forsikringsselskab, vil vi også videregive oplysninger om behandlingen til den, der skal betale. Vi har databehandleraftaler med alle relevante parter herom.

 

3. Hvor længe opbevares oplysningerne?

​Sender du os mails eller sms’er, bedes du undlade at sende personfølsomme oplysninger, cpr. nr, etc. Sender du os mails, sms o.l. opbevares disse i et år, og slettes så herefter. Din journal opbevares i det tidsrum, der er fastlagt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gældende tidsrum er minimum 5 år fra det seneste notat i journalen, jf. journalbekendtgørelsens § 15, stk. 2. I særlige tilfælde kan journalen opbevares længere.​

Oplysninger til brug for afregningsformål opbevares så længe, det er nødvendigt af hensyn til afregning og bogføring jf. gældende lov her.

 

4. Dine rettigheder vedr. oplysningerne

​Du kan få indsigt i hvilke oplysninger, vi har registeret om dig, ved at kontakte os. Efter autorisationslovens § 24 må vi ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er fejl i journalen, kan du bede om, at der laves en tilføjelse.

For oplysninger, der ikke er omfattet af patientjournalen, har du har ret til at få rettet eller slettet ukorrekte oplysninger. Du har også ret til at bede os om at ophøre med at behandle sådanne oplysninger om dig.

 

5. It-sikkerhed

​Vores computere, som håndtere dine personoplysninger, har krypterede harddiske. Alle brugere i forbindelse med Odense Rygklinik har unikke adgangskoder til computerne.

Alle systemer har hver deres unikke adgangskoder, som jævnligt ændres. Computerne opdateres dagligt ved drift, og er beskyttet med godkendt firewall system.

Alle personfølsomme oplysninger ligger kun i serverbaseret system (EasyMe) som er MedCom godkendt, og forsendelse til øvrige parter i sundhedsvæsenet foregår via edifact krypteret system.

 

​6. Klage Patient

​Klager over vores behandling af dine personoplysninger kan indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. Du kan finde nærmere oplysninger om Datatilsynet på www.datatilsynet.dk

Tilsyn med reglerne i sundhedslovgivningen føres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Du kan findes styrelsens kontaktoplysninger på www.stps.dk


7. Tilsyn med osteopatiområdet

Det er styrrelsen for for patientsikkerhed der ​føre tilsyn med osteopati klinikker. Odense Rygklinik blev i efteråret 2022, udvalgt til et tilsyn på baggrund af en stikprøve. Tilsyn på osteopatiklinkker har til formål at undersøge forhold, som har betydning for patientsikkerheden, som fx journalskrivning, håndhygiejne og behandlerens evne til at identificere alvorlig patalogi.

Odense Rygklinik klarede sig igennem tilsynet uden anmærkninger. Du kan  læse den fulde rapport om tilsynet hos os, som ligger offentligt tilgængeligt, på styrrelsen for patientsikkerheds hjemmeside her