Første konsultation
Her får du en grundig undersøgelse af dit nakke-, lænde-, bækken/hofte eller øvrige rygproblem, behandling samt øvelser, information om din behandlingsplan og svar på dine spørgsmål. Konsultationen er på op til 60 minutter. – 720 kr.
Normal behandling
Fortsat behandling, vejledning og justering af dine øvelser samt træningsprogram. Konsultation er på op til 30 minutter. Langt de fleste fysioterapiforløb anvender denne ydelse – 360 kr.
Normal behandling - udvidet
Behandling, vejledning og justering af dine øvelser samt træningsprogram. Ved den komplekse og tidskrævende rygproblemstilling, kunne være efter trafikuheld, hvor der eksempelvis er tale om hjernerystelse eller piskesmæld og lignende. Ved kroniske/langvarige og komplekse rygproblemstillinger. Ydelsen aftales med fysioterapeut. Konsultationen er på op til 45 minutter - 540 kr.
Videokonsultation:
Konsultationen anvendes hvis du er syg eller har mistanke om sygdom i familien og derfor ikke kan komme på klinikken. Vi starter telefonisk, og aftaler så videokonsultation. Vi kan også anvende videokonsultation som opstart, hvis din hjemadresse er langt fra Odense Rygklinik, og du gerne vil have en professionel vurdering. Konsultationen er pr. påbegyndt 15 minutter. – 180 kr.
En normal videokonsultation er på ca. 45 minutter - 540 kr.
Holdtræning
Foregår i samarbejde med AOF Odense, hvor Odense Rygklinik stiller Fysioterapeut Morten Topholm til disposition for rygholdtræningen. Du skal i fald booke træningsholdet her!
Træning foregår på små hold 3-4 deltagere i træningssal i 55 minutter, med fokus på at afprøve og forbedre funktionsevne, bedre styrke, udholdenhed og smidighed efter rygproblem. Holdene kører hvert ½ år over 16 gange i efterår/vinter, samt vinter/forår/sommer. Pris og tilmelding til holdene findes på AOFs hjemmeside.
Holdene afvikles dels fysisk, dels on-line. Der er krav om anvendelse af mundbind til man har indfundet sig på sin egen måtte med 2 meters afstand. Fysioterapeuten bærer mundbind og visir under træningen ved vejledning og kontakt tættere end de 2 meter.
Med nuværende restriktioner pga. coronavirus i Odense vil holdtræning fra 9/12-20 til og med 7/2-21 foregår on-line. Vi følger løbende retningslinjerne og håber på fysisk træning igen fra februar 2021.
Du skal være tilset af læge, kiropraktor eller fysioterapeut før tilmelding til holdene, som skal have sagt god for træning. Alternativt kan Odense Rygklinik tilbyde kort første konsultation på op til 45 minutter for 540 kr.
Du er velkommen til at kontakte fysioterapeuten på tlf.: 40 82 64 92 med spørgsmål herom