Fysioterapi betragtes som en kritisk funktion i det danske sundhedsvæsen. VI har derfor åbent for fysisk behandling på klinikken. Alternativt kan vi afvikle undersøgelsen og opfølgende konsultationer på GDPR sikker videokonference. Vi følger selvfølgelig, som i hele coronaperioden, alle sundhedsstyrelsens retningslinjer, og lidt til ud fra forsigtighedsprincippet - vel mødt!
Vedr. Coronavirus oplysninger vedr. din behandling på Odense Rygklinik, klik på linket!
Den normale første konsultation er på 60 minutter. Ved denne første konsultation optager vi en grundig anamnese (sygehistorie), og laver herefter en grundig undersøgelse for at finde ind til kernen i dine nakke-, lænde-, hofte/bækken- eller øvrige rygsmerter. Ud fra undersøgelsesfundene lægger vi sammen med dig en behandlingsplan og sammensætter relevant og målrettet fysioterapi i vores behandling, træning og information til dig herefter. Vi igangsætter oftest behandlingen ved første konsultation.
Af hensyn til dit sammenhængende patientforløb, og kontinuitet i din behandling, vil vi gerne have en henvisning fra din læge. Du kan med fordel inden første konsultation fremskaffe de relevante oplysninger, som din praktiserende læge ligger inde med på dig. Det kunne være tidligere sygdomshistorie, evt. MR scanningssvar eller andre radiologiske undersøgelser, evt. operationsbeskrivelse etc. Disse oplysninger kan sendes fra din praktiserende læge i en henvisning, hvorved vi kan sikre dig den bedst mulige behandling/træning.
Langt de fleste nakkesmerter, lændesmerter, hofte/bækken- og øvrige rygsmerter skyldes sjældent alvorlige ting, og kan med fysioterapi behandling og -træning, blive bedre. Odense Rygklinik er specialiseret i undersøgelse og behandling af rygproblemer. Behandlerne på Odense Rygklinik er grundigt efteruddannede. Morten Topholm er 49 år, har 22 års erfaring med rygbehandling som statsautoriseret fysioterapeut, har manuel efteruddannelse på højeste niveau og en mastersoverbygning, og er din rygekspert.